Karen Sybergs forfatterskab
|
Roman. 307 sider.Rosinante
På Europavej 20, midt på Fyn, bliver en Marc Jacobs-taske stjålet på en rasteplads. Tabet af tasken sender Irene, taskens ejer ud på en rejse, hvorfra hun vender forandret tilbage. Uffe, den mndn, som samler Irene op, er en flippet og arbejdssky amatørornitolog, der kommunikerer bedst med bogfinker. Gennem de jyske skove og en junihedebølge begiver de sig ud på en rejse, der bliver afgørende for dem begge.
En roman fra nytidens Danmark med flashbacks til Indien i slutningen af 1980erne og landlivet i Danmark fra 1950erne og frem. En smukt forgremet fortælling om tab og kærlighed – og om at komme livet og naturen i møde.
Udpluk af anmeldelserne:
»Det er en vidunderlig, lurmærket historie og et flot tegnet portræt« (Nordjyske Stiftstidende)
|
|
Roman.
204 sider, People's Press 2007
I Stederne krydses en række vidt forskellige menneskers spor – såvel i erindringens luftige steder som på konkrete lokaliteter. Romanens handlingstråde snor sig labyrintisk ud og ind, både i en stor verden af natur og i den hastige, stressede og konkurrenceprægede storby, hvor venskaber er erstattet af netværk.
Romanen trækker tråde fra Kroatien, Kenya, København og Tjekkiet til Hamburg og Assens.
Sammentræf og møder er styret af tilfældigheder, og det er snarere stederne, hvor personerne befinder sig, end dem selv, der kommer til at bestemme retningen. Selv er de drevet af drifter og uklare forestillinger. De nærmest trækkes eller skubbes af sted i mønstre, de ikke kender. Det hele udvikler sig ret katastrofalt.
Stederne er en mærkelig og anderledes roman og samtidig elementært spændende.
Udpluk af anmeldelserne:
»Stederne er ganske enkelt en perfekt komponeret, litterær eksplosion.«
|
|
Kulturhistorie
459 sider, gennemillustreret. People's Press 2007
Æblets fortælling er en kulturhistorie, der trækker linjer fra klosterhave til køledisk og fra Newton til Macintosh. Det er en fortælling om eventyrenes guldæbler, folketroens farlige røde æble, barndommens æbleskud og vore dages gennemsnitlige supermarkedsæble, der slet ikke smager af æble. Men det er også en fortælling om mennesket selv. For æblets kulturhistorie er en optik – det, vi ser igennem den, er os selv.
Udpluk af anmeldelserne:
»Den favner det hele og bør blive årets havebog.«
|
|
Essays
Illustreret af Erik Hagens.
228 sider. Samleren 2004
»Mænd skriver faktuelle og pragmatiske havebøger. For dem er haven et projekt. Kvinder lever i haven. Det gør Karen Syberg i dén grad. Der er en grundlæggende viden og erfaring til stede, men det er sanserne og følelserne, der fylder det meste.«
|
|
Essays
182 sider, illustreret. Samleren 2001.
»Admiraler elsker sukkerpærer er en havebog, der er forskellig fra flertallet af havebøger, bl.a. fordi den er båret af en overbevisning om, at ordet er uovertruffent også som formidler af farver, dufte, lys og vejrskift. Bogen er - og nu når vi op i de jublende højder - simpelthen vidunderligt skrevet.«
Mette Winge. Politiken
|
|
Erindringer
220 sider, illustreret. Gyldendal 1999.
»Historien om Nynne Kochs liv er blevet en usædvanlig bog, idet samtalerne om hendes liv ofte førte Syberg og Koch ud i lange fortolkninger af det, der netop var blevet fortalt. Diskussionerne har ikke alene affødt bogens titel, Ved Nærmere Eftertanke, men også betydet, at de store kapitler i bogen først beskriver Nynne Kochs liv og herefter følger en samtale mellem Syberg og Koch om det livsafsnit, som netop er beskrevet i bogen.«
Carsten Andersen. Politiken
|
|
Biografi
389 sider, illustreret. Tiderne Skifter 1997
»Karen Syberg har skrevet en medlevende og medrivende skildring af en kvinde- og kunstnerskæbne. Hun fortolker nænsomt, bruger sine kilder klogt ... myter punkteres, kendsgerningerne er i orden. Men Karen Syberg bruger også sine følelser og sin intuition i beskrivelsen af denne kunstner og kønsfælle. Hun gør sig ikke klog på Tove Ditlevsens vegne, men afdækker smertepunkter og psykiske mønstre, solidarisk og usentimentalt. Det er der kommet en nærværende, let læselig og uafbrudt fascinerende bog ud af.«
|
|